Har du råd til din første bil?
Du har fået kørekort. Nu mangler du bare bilen.
Måske har du selv sparet sammen. Måske hjælper dine forældre med at købe den. Eller måske har I talt om leasing.
Og når først bilen står der, er det vel bare benzinen, der koster?
Nej.
Der er nemlig ret stor forskel på at have råd til at købe en bil og at have råd til at have en bil.
Det sidste er værd at regne på, inden bilen holder i indkørslen.
TL;DR – hvis du bare vil have konklusionen
At have råd til at købe en bil er ikke det samme som at have råd til at have en bil.
Benzin er kun én af udgifterne. Du skal også regne med forsikring, periodisk afgift, service, dæk, syn, reparationer og værditab – eller leasingydelse, hvis bilen er leaset.
I vores tre eksempler ved 10.000 km om året lander det samlede budget på cirka:
VW Polo fra 2010: 3.100 kr./md.Fiat 500C fra 2020: 3.600 kr./md.Leaset MINI Cooper SE: 6.100 kr./md.
Og det er værd at bemærke, at Poloens benzin kun udgør omkring 690 kr. af de 3.100 kr. om måneden.
Så før du spørger: “Har jeg råd til benzinen?”, bør du stille et andet spørgsmål:
Har jeg råd til bilen – også når den holder stille?
Bilen koster penge, før du kører den første kilometer
Forestil dig, at du finder en brugt bil til 40.000 kroner.
Du har pengene og køber den kontant. Ingen lån, ingen renter og ingen månedlige afdrag.
Så er bilen vel betalt?
Ja.
Men den er ikke gratis at have.
Fra det øjeblik bilen er din, begynder udgifterne. Også selv om den bare holder parkeret.
Du skal blandt andet regne med forsikring, periodisk afgift, service, vedligeholdelse, dæk, syn og reparationer.
Og først når du begynder at køre, kommer benzinen oveni.
Forsikring
Den her kan blive den første overraskelse.
Som 18-årig ny bilist har du ikke mange års skadefri kørsel bag dig, og unge bilister udgør statistisk en større risiko for forsikringsselskaberne. Derfor kan forsikringen blive en ganske betydelig del af bilbudgettet.
Undersøg derfor forsikringsprisen inden du køber bilen.
Det gælder også, hvis bilen eller forsikringen står i dine forældres navn. Hvis det i praksis er dig, der bruger bilen til daglig, skal forsikringsselskabet have de korrekte oplysninger om brugen.
Det er den virkelige situation, der skal forsikres – ikke den situation, der giver den billigste pris på hjemmesiden.
Og ved leasing vil der normalt være krav om kaskoforsikring. Det gælder også den MINI, vi bruger i regneeksemplet længere nede.
Periodisk afgift
Staten vil også gerne være med.
Afhængigt af bilens alder og type betales der periodisk afgift efter forskellige regler.
Beløbet kommer måske kun en eller to gange om året, men bilen bliver ikke billigere af den grund.
Hvis afgiften eksempelvis er 1.800 kroner om året, er det en udgift på 150 kroner om måneden.
Det er sådan, det er en god idé at tænke biløkonomi: Lav alle udgifter om til en månedlig udgift.
Service og vedligeholdelse
Biler skal vedligeholdes.
Olie og filtre skal skiftes. Bremser bliver slidt. Viskerblade holder ikke evigt. Pærer springer. Dæk skal udskiftes.
En elbil har færre traditionelle servicepunkter end en benzinbil, men den er ikke vedligeholdelsesfri.
Problemet er, at regningerne ikke kommer pænt fordelt med det samme beløb hver måned.
Derfor kan du med fordel gøre det selv.
Hvis du forventer at bruge eksempelvis 6.000 kroner om året på service, vedligeholdelse og sliddele, så tænk på det som 500 kroner om måneden – også i de måneder, hvor bilen ikke er på værksted.
Så står pengene forhåbentlig på kontoen, når regningen kommer.
Reparationer – den store joker ved den billige bil
En ældre brugt bil kan være en fantastisk måde at få sin første bil på.
Du behøver ikke binde 100.000 kroner i den, og værditabet kan være forholdsvis begrænset.
Men alder og kilometer forsvinder ikke, bare fordi bilen er nysynet og ser flot ud.
Kobling, hjullejer, aircondition, generator, udstødning, undervogn, elektronik og en masse andre ting kan på et tidspunkt kræve opmærksomhed.
Det betyder ikke, at en gammel bil nødvendigvis går i stykker.
Det betyder, at du bør have råd til, at den kan gøre det.
Hvis en uventet værkstedsregning på 5.000 kroner betyder, at bilen må holde stille resten af måneden – eller at mor og far skal redde økonomien – så bør den risiko være en del af dit bilbudget.
Og husk:
“Nysynet” betyder ikke “nyrenoveret”
Et syn er ikke en garanti for, at bilen er vedligeholdelsesfri de næste to år.
Dæk
Dæk er også penge.
Sommer- og vinterdæk eller et sæt helårsdæk holder ikke evigt.
Du køber dem ikke hver måned, men de bliver slidt for hver kilometer, du kører. Derfor giver det mening at afsætte et mindre beløb hver måned til næste sæt.
Det er ikke den mest spændende udgift ved at have bil.
Men fire gode dæk er trods alt de fire små kontaktflader, der forbinder hele bilen med vejen.
Syn
En brugt bil skal med mellemrum til periodisk syn.
Selve synet er sjældent det, der vælter økonomien.
Det interessante er snarere, hvad der eventuelt skal laves på bilen for at få den gennem synet.
En defekt pære er én ting.
Bremser, rust eller problemer med undervognen kan være noget helt andet.
Og så kommer benzinen
Nu kommer vi endelig til den udgift, de fleste tænker på først.
Kører bilen eksempelvis 18 kilometer på literen, kan du forholdsvis let beregne, hvad 10.000 kilometer om året vil koste i benzin.
Men læg mærke til rækkefølgen.
Vi har allerede haft forsikring, afgift, service, vedligeholdelse, reparationer, dæk og syn.
Først nu kommer benzinen.
Det er derfor, spørgsmålet:
“Har jeg råd til benzinen?”
ikke fortæller dig, om du har råd til bilen.
Hvad så med en elbil?
Her bliver regnestykket ekstra interessant for en ung, der stadig bor hjemme.
Hvis dine forældre allerede har en ladeboks hjemme, og bilen hovedsageligt bliver ladet dér, kan det sagtens være, at du aldrig selv ser regningen for den strøm, du bruger.
I dit personlige budget kan udgiften til “brændstof” derfor i praksis være 0 kroner.
Men strømmen er selvfølgelig ikke gratis.
Dine forældre betaler den bare sammen med resten af husstandens elforbrug.
Elbilen skal stadig forsikres, have dæk og vedligeholdes. Og er den leaset, kommer leasingydelsen hver eneste måned.
Billig energi er ikke det samme som en billig bil.
Værditab – den regning, der aldrig kommer
Så er der en af de største og samtidig mest oversete udgifter:
Værditabet.
Hvis du køber en bil for 100.000 kroner og tre år senere kan sælge den for 70.000 kroner, har bilen kostet dig 30.000 kroner i værditab.
Du får aldrig en regning på de 30.000 kroner.
Pengene er bare væk.
På en ældre og billig bil kan værditabet være forholdsvis lille. På en nyere og dyrere bil kan det være en af de største poster i hele biløkonomien.
Ved leasing ser det anderledes ud. Du ejer ikke bilen og skal derfor ikke sælge den igen. Til gengæld betaler du en førstegangsydelse og en fast leasingydelse.
Og førstegangsydelsen skal selvfølgelig også med i regnestykket.
Betaler du eksempelvis 19.500 kroner ved starten af en 24-måneders leasingaftale, svarer dét alene til godt 800 kroner om måneden oven i den annoncerede månedlige leasingydelse.
Hvad koster bilen så egentlig?
Det er dét spørgsmål, jeg gerne vil have dig til at stille, inden du får din første bil.
Ikke kun:
“Hvad koster bilen?”
Og heller ikke:
“Hvor langt kører den på literen?”
Men:
“Hvad koster det mig hver måned at have bilen stående til rådighed?”
For at gøre det konkret har jeg taget tre rigtige biler som eksempler.
En VW Polo 1,2 Comfortline fra 2010 til 39.900 kroner.
En Fiat 500C 1,0 Hybrid Lounge fra 2020 omkring 100.000 kroner.
Og en MINI Cooper SE Premium Plus fra 2023 på privatleasing.
Vi regner med en 18-årig ny bilist og 10.000 kilometers kørsel om året.
Polo og Fiat købes kontant. Der er altså ingen finansiering eller renter.
MINI'en leases med en førstegangsydelse på 19.500 kroner og en månedlig leasingydelse på 3.200 kroner. Førstegangsydelsen fordeler vi over leasingperiodens 24 måneder.
For MINI'en antager vi desuden, at den unge bor hjemme, forældrene allerede har en ladeboks, og de betaler husstandens strømregning. Derfor står strøm som 0 kroner i den unges budget.
Forsikringspriserne er budgettal. Den faktiske pris kan variere meget afhængigt af blandt andet bopæl, selvrisiko, forsikringsselskab og den konkrete fører.
Det samme gælder naturligvis reparationer og værditab. Ingen kan vide, hvad en brugt bil går i stykker med næste år.
Derfor er tallene et realistisk budget – ikke en garanti.
Tre biler – hvad koster de om måneden?
Månedlig udgift | VW Polo 2010 | Fiat 500C 2020 | MINI Cooper SE 2023 |
Pris / anskaffelse | 39.900 kr. kontant | ca. 100.000 kr. kontant | Leasing |
Førstegangsydelse | – | – | 19.500 kr. |
Leasingydelse | – | – | 3.200 kr. |
Førstegangsydelse fordelt | – | – | 813 kr. |
Forsikring | ca. 900 kr. | ca. 1.400 kr. | ca. 1.600 kr. (kasko) |
Periodisk afgift | 147 kr. | 117 kr. | ca. 77 kr. |
Benzin/strøm | ca. 690 kr. | ca. 675 kr. | 0 kr.* |
Service/vedligeholdelse | ca. 300 kr. | ca. 250 kr. | ca. 200 kr. |
Reserve til reparationer | ca. 500 kr. | ca. 200 kr. | ca. 100 kr. |
Dæk | ca. 125 kr. | ca. 125 kr. | ca. 150 kr. |
Syn | ca. 50 kr. | ca. 50 kr. | – |
Værditab | ca. 400 kr. | ca. 800 kr. | Indeholdt i leasing |
Ca. udgift pr. måned | 3.100 kr. | 3.600 kr. | 6.100 kr. |
*Strømmen er ikke gratis. I dette eksempel antager vi, at MINI'en lades hjemme, og at forældrene betaler husstandens elregning.
Tallene er estimater og skal bruges til at vise størrelsesordenen. Din egen forsikring, dit kørselsbehov og den konkrete bil kan ændre regnestykket betydeligt.
“Men mine forældre køber bilen”
Fint.
Så er du heldig.
Men bilen bliver ikke gratis af den grund.
Hvis mor og far køber Poloen til dig, slipper du måske for at finde de 39.900 kroner. Men bilen skal stadig forsikres. Den skal stadig have benzin. Der skal stadig betales afgift. Og værkstedet giver ikke rabat, fordi bilen var en gave.
Derfor er det en rigtig god idé at aftale hjemmefra:
Hvem betaler hvad?
Betaler dine forældre forsikringen?
Betaler de service og reparationer?
Er benzinen dit ansvar?
Hvem betaler, når bilen skal have fire nye dæk?
Og hvad sker der, hvis værkstedet pludselig vil have 8.000 kroner?
Det er meget sjovere at tage den samtale før bilen bliver købt end på parkeringspladsen foran værkstedet.
Benzinen er altså ikke problemet
Prøv at kigge på Poloen igen.
I vores eksempel bruger den omkring 690 kroner om måneden på benzin.
Men det samlede budget er omkring 3.100 kroner om måneden.
Benzinen udgør altså kun omkring en femtedel af det beløb, du bør have plads til i økonomien.
Det er præcis derfor, jeg har skrevet denne artikel.
Ikke for at fortælle dig, at du ikke skal have en bil.
Tværtimod.
Den første bil giver en fantastisk frihed. Du kan selv komme til skole eller arbejde. Du kan besøge venner. Du kan tage af sted, når det passer dig. Og efter at have brugt en masse tid og penge på at få kørekortet er det selvfølgelig sjovere faktisk at kunne bruge det.
Men friheden bliver væsentligt mindre fantastisk, hvis bilen står hjemme i indkørslen den 20. i måneden, fordi der ikke er flere penge på kontoen.
Så inden du forelsker dig i din første bil, er der ét spørgsmål, der er vigtigere end både fælge, farve og hvor hurtigt den accelererer:
Kommentarer