Der findes ikke noget, der hedder forkørselsret

Ulrik Meinert-Medici
13. nov.
3 min læsning

og det har der ikke gjort siden 1961

Hvis der er én misforståelse, som skaber flest farlige situationer i trafikken, så er det denne:

“Jeg har forkørselsret!”

Det lyder autoritativt. Det lyder rigtigt. Det lyder som noget, der giver én ret til at køre, mens andre bare må flytte sig.

Men her er sandheden:

👉 Begrebet “forkørselsret” er forældet. Det findes ikke i den moderne færdselslov.👉 Der findes kun pligter og ansvar.

Og hvis nogen hævder, at de lærte om forkørselsret, så har de nok også kørt bil dengang Danmark havde et Krigsministerium.

🕰️ Fun fact: Forkørselsret fandtes faktisk engang… men det er længe siden

Det er ikke bare en talemåde. Begrebet forkørselsret eksisterede virkelig i den gamle færdselslov – men blev fjernet i 1961, da loven blev moderniseret.

+Altså samme tidsalder hvor Danmark havde:

et Krigsministerium
Biler blev kaldt “automobiler”
Sikkerhedsseler var anbefalet men ikke lovpligtige

Hvis dine forældre siger:

“Jamen vi blev undervist i forkørselsret!”

…så er det faktisk næsten sikkert korrekt.

Men så er de også virkelig gamle 😉

Siden 1961 har loven været fuldstændig klar:

❌ Der findes ingen forkørselsret

❌ Der findes ingen ret til at fortsætte, bare fordi en anden har vigepligt

❌ Der findes ingen ret til at køre ind i nogen, der laver en fejl

Der findes kun:

✔ vigepligter✔ hensynsregler✔ ansvar

🚫 Du har aldrig “ret” til at køre – du har pligt til at undgå en ulykke

En klassisk situation:

Du kører på en hovedvej. En bil på sidevejen overser sin vigepligt og triller ud.

Må du så fortsætte, fordi du “har forkørselsret”?

Nej. For den findes ikke.

Og vigtigere endnu:

👉 Du har pligt til at gøre alt, hvad du kan, for at undgå en ulykke.

Det gælder også, selvom den anden gør noget forkert.

Derfor kan to bilister ofte få delt ansvar i et uheld:

den ene overså vigepligten
den anden orienterede sig ikke
eller den anden valgte at “stå på sin ret” og ikke bremse

Men du må ikke “stå på din ret” – for du har ikke nogen.

Du har ansvar.

⚖️ Hvorfor findes ordet så stadig i folkets sprog?

Fordi det giver mening i daglig tale:

“Den ene holder tilbage, den anden gør ikke.”

Problemet er bare, at ordet skaber en falsk tryghed. Folk tror, at hvis de ikke har vigepligt, så må de fortsætte.

Det må de ikke.

De skal stadig:

orientere
være hensynsfulde
afværge farlige situationer
tilpasse hastighed til forholdene
reagere på andres fejl

🚘 I et kryds mødes to pligter – ikke en ret og en pligt

Når to trafikanter mødes, er det ikke:

“Den ene har ret, den anden skal stoppe.”

Det er:

“Den ene har en særlig vigepligt – den anden har stadig alle sine normale pligter.”

Derfor siger Færdselslovens §3 også:

“Trafikanter skal optræde hensynsfuldt og undgå fare eller skade.”

Det står over alt andet. Også over fortolkning af skilte og tegn

🧠 Tænk i ansvar – ikke rettigheder

Det er den mest trafiksikre mentalitet:

🟢 “Jeg har ikke vigepligt her – men jeg har stadig ansvar. ”🔴 “Den anden gjorde noget forkert – men jeg skal stadig prøve at undgå en ulykke. ”🟢 “Jeg vinder ikke noget ved at have ret – jeg vinder ved at komme sikkert frem.”

Trafikken er ikke et retssystem. Det er et ansvarssystem.

🎯 Konklusion

Den moderne færdselslov opererer ikke med rettigheder.

Kun pligter. Kun ansvar. Kun hensyn.

Så næste gang du hører nogen sige:

“Jeg havde forkørselsret!”

…så kan du roligt svare:

“Det har ingen haft siden 1961.”