Hvilken venstre?

Ulrik Meinert-Medici
19. dec. 2025
3 min læsning

Højre vs. venstre – hvorfor er det stadig så svært? (og hvad siger forskningen?)

“Vent… var det højre eller venstre?”

Hvis du har sagt den sætning i bilen, så er du langt fra alene.

Mange mennesker oplever det – og det er ikke et tegn på, at man “ikke kan finde ud af at tænke”. Det skyldes, at højre/venstre-diskrimination er en kompleks hjerneproces, ikke en simpel refleks.

1) Højre/venstre er ikke noget vi er født med

At kende forskel på højre og venstre er ikke medfødt automatisk forståelse – det er en tillært kognitiv evne, som bygger på hjernens evne til at integrere rumlig opmærksomhed, sprogforståelse og handling.

Faktisk viser forskning, at op til 15–20 % af folk har vedvarende vanskeligheder med at skelne mellem højre og venstre i standardiserede tests, selv når de er opmærksomme på det.

2) Hjernen har naturlige rumlige biasser

Videnskabelige eksperimenter (f.eks. linjedelingsopgaver) viser, at menneskers hjerner har en naturlig skævhed i rumlig opmærksomhed – kaldet pseudoneglect – hvor de typisk har en lille tendens til at lægge fokus en smule til venstre i rummet.

Det betyder ikke, at man “tager fejl”, men at vores rumlige bearbejdning er subtilt asymmetrisk og kan påvirke retningstanke.

3) Og så kommer stress ind i billedet…

Når man sidder i en bil, især i en testsituation, er der mange ting, der skal holdes styr på: ratbetjening, orientering i kryds, trafiklys, vejbanemarkeringer – og høje forventninger.

Forskning viser, at stress påvirker hjernens måde at styre opmærksomhed og rumlige beslutninger:

🔹 Stress kan hæmme hjernens evne til top-down-kontrol af opmærksomhed – dvs. evnen til at holde fokus på intentioner og mål og sortere irrelevante stimuli fra.

🔹 Under stress skifter hjernen delvist fra kontrolleret analyse til mere “automatisk” og følelsesmæssig reaktion, hvilket kan gøre det sværere at træffe komplekse beslutninger hurtigt.

🔹 Studier viser også, at kognitive distraktioner og belastninger påvirker evnen til at skelne højre og venstre negativt – især i opgaver, hvor opmærksomheden deles mellem flere ting.

4) Det betyder noget – men det er ikke en fejl

Højre/venstre-forvirring er altså en kombination af naturlig hjernestruktur, rumlige biasser og – i stressede øjeblikke – nedsat opmærksomhedskontrol.

Det er almindeligt. Det er normalt. Og det betyder ikke, at man ikke kan blive en rigtig god bilist.

5) Hvad betyder det for køreprøven?

Her er den allervigtigste pointe:

👉 Det er ikke en fejl i sig selv at komme til at dreje den “forkerte” vej – så længe den manøvre, du vælger, er lovlig, sikker og trafiksikker.

Der er to ting, de sagkyndige kigger efter:

At du orienterer dig og træffer et bevidst valg
At du gennemfører manøvren forsvarligt uden at bringe dig selv eller andre i fare

Det handler ikke om, at du kører præcis den rute du tænkte, men om at du kunne handle klogt og sikkert i trafikken.

6) Kort sagt – forskningen bekræfter:

Højre/venstre-diskrimination er en kompleks hjerneproces
Mange mennesker har udfordringer med det – uanset køn
Hjernen har naturlige rumlige biasser
Stress og kognitiv belastning kan gøre det sværere, ikke umuligt
Og i trafikken er det vigtigste ikke refleks, men sikker beslutning og udførelse