top of page

Sammenfletning vs. vognbaneskift – hvad er forskellen?

  • Forfatters billede: Ulrik Meinert-Medici
    Ulrik Meinert-Medici
  • 6. okt. 2025
  • 3 min læsning

Opdateret: 15. dec. 2025


Illustration der viser forskellen på sammenfletning og vognbaneskift: to biler nærmer sig et flettepunkt, hvor linjerne ophører, og de fletter skiftevis, i kontrast til en situation med tydelige vognbanelinjer, hvor én bil skal holde tilbage.

Du har sikkert hørt din kørelærer sige sætningen:

“Man fletter, når linjerne sletter.”

Det lyder jo meget poetisk. Men hvad betyder det egentlig?Og hvorfor bliver det så tit misforstået – både af nye og rutinerede bilister?

Lad os tage den fra begyndelsen.


To appelsiner og en blender

Forestil dig, at du har to appelsiner.Du har den ene selv, og din medtrafikant har den anden.


Hvis du beslutter dig for at spise din appelsin – men bagefter gerne vil have lidt af den andens – så skal du jo spørge om lov.Det er et vognbaneskift: du forlader din egen bane og bevæger dig over i en anden, som allerede “tilhører” nogen. Derfor skal du holde tilbage og vente på, at der bliver gjort plads til dig.


Men hvis du derimod tager de to appelsiner og smider dem i en blender, så bliver det til juice.Når først linjerne er slettet, og de to baner løber sammen, kan man ikke længere sige, hvilken appelsin der var din, og hvilken der var din medtrafikants. I skal dele glasset – og I gør det på skift.Det er sammenfletning.

Sammenfletning betyder “skiftevis”

Når der er tale om sammenfletning, ophører vognbanelinjerne, og dermed ophører også retten til “din egen bane”.Her gælder princippet én fra hver bane – skiftevis, som tænder i en lynlås.

Ingen skal holde helt tilbage, men ingen skal mase sig ind heller.I skal ganske enkelt arbejde sammen.Det kræver blik for rytmen i trafikken og en smule situationsfornemmelse – og ja, måske også en anelse høflighed.

Vognbaneskift kræver tilladelse

Et vognbaneskift er noget helt andet.Her findes der stadig en tydelig opdeling mellem banerne, og du vælger bevidst at forlade din egen.Derfor er du forpligtet til at holde tilbage for trafikanterne i den bane, du vil ind i.

Det er dig, der ændrer kurs – og dermed dig, der har ansvaret for, at det kan ske uden risiko eller ulempe for andre.Det er ikke de andres opgave at bremse for dig.

Det er her, mange går galt i byen. For når trafikken er tæt, og en bane er ved at ophøre, tror mange, at de bare kan “flette ind”. Men så længe der stadig er fuldt optrukne eller stiplede linjer, er der ikke tale om sammenfletning – det er stadig vognbaneskift.

Hvorfor er forskellen vigtig?

Fordi den afgør, hvem der har vigepligt.

Ved vognbaneskift:

  • Du skal holde tilbage.

  • Du må kun skifte, hvis det kan ske uden at genere andre.

  • Du skal blinke, orientere dig og sikre dig plads.

Ved sammenfletning:

  • Ingen har vigepligt – I skal flette skiftevis.

  • Du skal afpasse hastigheden, så fletningen kan ske glidende.

  • Du må ikke presse dig foran eller holde igen unødigt.

Det handler i bund og grund om samarbejde – og om at kende forskellen på, hvornår man skal spørge om lov, og hvornår man bare skal dele juicen.

Et lille eksperiment næste gang du kører

Prøv at lægge mærke til, hvor ofte du egentlig møder en ægte sammenfletning.Der er færre, end mange tror.De fleste situationer, hvor folk “fletter”, er i virkeligheden vognbaneskift – for linjerne fortsætter næsten hele vejen.Den rigtige sammenfletning sker først dér, hvor linjerne ophører helt.

Og når du rammer det punkt, så husk appelsinerne.Er vi stadig to hele appelsiner – så hold tilbage.Er de blevet til juice – så del glasset.

Kort fortalt

  • Vognbaneskift: Du flytter dig ind i en anden bane → du har vigepligt.

  • Sammenfletning: Banerne ophører → ingen har vigepligt, I fletter skiftevis.

To regler, én forskel – men den gør hele forskellen for, om trafikken flyder eller stopper.


Eller som jeg slev lærte det i sin tid:


Man fletter når linierne sletter


 
 
 

Kommentarer

Bedømt til 0 ud af 5 stjerner.
Ingen bedømmelser endnu

Tilføj en rating
bottom of page