Nye regler for dæk – og hvorfor det giver god mening.

Ulrik Meinert-Medici
6. nov. 2025
3 min læsning

Fra 1. juli 2025 træder nye krav i kraft for dækkenes egnethed i Danmark. Det betyder ikke nødvendigvis, at du skal have vinterdæk fra dato X til Y – men det betyder, at du skal sikre, at dækkene passer til det vejr, du kører i.

Hvad betyder det i praksis?

Reglen handler ikke først og fremmest om kalender-datoer, men om føre:

Hvis der er sne, is eller sjap, så skal dækkene være egnede til vinterføre.
Hvis vejret er tørt og varmt – så er sommerdæk som regel fint.
Kort sagt: Du må ikke køre med dæk, der er åbenbart uegnede til det vejr, der er.

Mærker og mønsterdybde – sådan tjekker du dine dæk

🔍 Kig efter symboler

3PMSF (Three-Peak Mountain Snowflake): Et bjerg med snefnug – viser, at dækket er testet til vinterføre.
M+S (Mud & Snow): Ældre mærkning – bedre end et almindeligt sommerdæk, men ikke automatisk garanti for god vinteregenskab.

📏 Tjek mønsterdybden

Den lovpligtige minimumsdybde i Danmark er 1,6 mm for personbiler.
Men for sikkerhedens skyld anbefales:
- Sommerdæk: mindst 3 mm.
- Vinterdæk: mindst 4 mm.
Brug en måler eller check dækslidindikatorerne – de små barer (TWI) i slidbanen.

Konsekvenser ved at køre med forkerte dæk

💸 Bøde: Ved vinterføre kan du få bøder (op til eksempelvis 1.000 kr. pr. dæk) hvis dækkene vurderes som åbenbart uegnede.
🧾 Forsikring og ansvar: Hvis du kører uheldigt med ikke egnede dæk, kan det få betydning for ansvar og erstatning.
⚠️ Sikkerhed: Dårligt greb = længere bremselængde, større risiko for udskridning og færre reaktionsmuligheder.

Hvad med helårsdæk?

Helårsdæk kan være et fint kompromis for mange bilister. Men:

De skal være mærket med 3PMSF for at være vinteregnede.
De er typisk ikke lige så gode som dedikerede vinterdæk i glat føre – så vurder før du vælger.

Hvad viser billedet?

Billedet her illustrerer friktion – altså hvor godt dækkene har fat i vejen. Friktionstallet fortæller, hvor meget greb der er mellem dæk og vejoverflade. Jo højere tal, jo bedre vejgreb – og jo kortere bremselængde.

Øverst ser du forskellige typer vejbelægning med deres typiske friktionstal:

Motorvej (0,9) og tør asfalt (0,8) giver rigtig godt greb.
Våd asfalt (0,6) betyder, at du allerede har mistet en del vejgreb.
På brosten (0,5) og grus (0,4) bliver det endnu sværere.
På sne (0,2) eller is (0,1) er der næsten ingen friktion tilbage – bilen kan glide med selv små bevægelser.

Til sammenligning er tandhjulet (1,0) vist som et teoretisk eksempel på “perfekt friktion” – altså fuldstændigt greb uden glidning.

Dækkets tilstand har enorm betydning

Nederst til højre i billedet kan du se, hvordan mønsterdybden påvirker kontakten med vejen, især på våd asfalt. Når der ligger vand på vejen, skal mønstret i dækket kunne lede vandet væk – ellers opstår der aquaplaning.Ved 3 mm vand på vejen har et dæk med:

8 mm mønster stadig 100 % kontakt,
4 mm mønster kun omkring halvdelen,
og 1,6 mm (lovens minimum) næsten ingen kontakt tilbage.

Friktionscirklen – hvorfor styring og bremsning hænger sammen

Den røde cirkel viser, hvordan kræfterne fordeles mellem styring og bremsning. Forestil dig, at cirklen er dækkets maksimale greb på vejbanen.

På tør vej er cirklen stor – du kan både styre og bremse uden problemer.
På våd eller glat vej bliver cirklen meget mindre – og så har du ikke råd til at gøre begge dele på én gang.Bremser du hårdt midt i et sving på glat vej, bruger du hele friktionen på bremsen – og der er intet tilbage til styringen. Resultatet er, at bilen glider ligeud.

Kort sagt

Jo glattere vej – og jo mere slidte dæk – jo mindre kontakt har du med vejen.

Det betyder længere bremselængder, dårligere kontrol og større risiko for udskridning.Et sæt gode dæk med ordentlig mønsterdybde kan i bogstavelig forstand være forskellen på at standse – eller at skride ud.